Black Friday har på få år udviklet sig fra at være et amerikansk fænomen til en verdensomspændende begivenhed, der sætter gang i forbruget som ingen anden dag på året. Overalt lokker butikker og webshops med uovertrufne tilbud, og forbrugerne står klar – både fysisk og digitalt – til at kapre de bedste handler. Men hvorfor lader vi os rive så meget med af Black Friday? Hvad er det, der gør, at vi pludselig føler, vi har brug for ting, vi måske aldrig har tænkt på før?
Bag de blinkende annoncer og de sorte bannere gemmer sig nemlig en række psykologiske mekanismer, der påvirker vores beslutninger og følelser. Frygten for at gå glip af noget, jagten på det gode tilbud og følelsen af at være en del af noget større kan alle spille en stor rolle, når vi fylder kurven til bristepunktet.
I denne artikel dykker vi ned i forbrugernes psyke på Black Friday og undersøger, hvorfor dagen får os til at købe mere, end vi egentlig har brug for. Vi ser nærmere på de psykologiske og sociale faktorer, der driver vores adfærd, og spørger til sidst: Kan vi lære at stå imod fristelserne – eller er vi alle sammen fanget i Black Fridays spil?
Black Friday: Den moderne forbrugsfest
Black Friday har på få år udviklet sig fra at være en amerikansk tradition til at blive et globalt fænomen, hvor danskerne hvert år kaster sig ud i en veritabel forbrugsfest.
Dagen markerer startskuddet på julesalget, og butikkerne lokker med store rabatter, midnatsåbent og aggressive tilbud, der skaber en næsten euforisk stemning blandt forbrugerne. Mange oplever en særlig spænding og glæde ved at deltage, mens de jagter de bedste priser – ofte uden at tænke over, om de faktisk har brug for varerne.
Black Friday handler dermed ikke kun om at spare penge, men i høj grad også om at være en del af en kollektiv oplevelse, hvor shopping og socialt samvær går op i en højere enhed.
For mange bliver det en anledning til at forkæle sig selv og andre, men også til at lade sig rive med af stemningen og ende med at købe langt mere, end de egentlig havde planlagt.
Tilbudsjagtens psykologi
Tilbudsjagtens psykologi er et fascinerende felt, der dykker ned i, hvorfor vi som forbrugere bliver så optagede af jagten på det gode tilbud – især på en dag som Black Friday. Når butikkerne flasher store procenter og tidsbegrænsede rabatter, aktiveres vores indre jæger.
Det handler ikke blot om at spare penge, men om følelsen af at gøre en god handel, som næsten kan give et lille adrenalinsus. Mange oplever en form for triumf, når de får fat i et produkt til stærkt nedsat pris, og denne følelse forstærkes af, at tilbuddene ofte præsenteres som eksklusive og tidsbegrænsede.
Det skaber en kunstig følelse af knaphed og konkurrence, hvor det gælder om at være hurtigere og smartere end alle andre.
Flere psykologiske mekanismer spiller ind – blandt andet tab-aversion, hvor frygten for at miste et godt tilbud vægter tungere end glæden ved selve købet.
Samtidig kan selve jagten på tilbud næsten føles som et spil, hvor vi hele tiden leder efter det næste scoop. Denne mekanik udnyttes bevidst af butikkerne, der designer deres kampagner, så vi hele tiden føler, at vi skal skynde os og ikke gå glip af noget. Resultatet er, at vi ofte handler mere – og mere impulsivt – end vi egentlig havde planlagt, og det er netop det, der gør tilbudsjagten så effektiv, men også potentielt farlig for vores forbrugsadfærd.
Frygten for at gå glip af noget
Frygten for at gå glip af noget, også kendt som FOMO (Fear Of Missing Out), spiller en afgørende rolle i forbrugernes adfærd på Black Friday. Denne følelse opstår, når vi præsenteres for tidsbegrænsede tilbud og eksklusive rabatter, som kun er tilgængelige i en kort periode.
Pludselig opstår en indre uro og nervøsitet for, at andre måske får adgang til bedre tilbud eller oplever større besparelser end én selv. For mange forbrugere bliver det ikke længere kun et spørgsmål om behov, men om ikke at blive efterladt udenfor fællesskabet eller gå glip af noget, som “alle andre” får del i.
Her kan du læse mere om Black Friday 2025
.
Markedsføringen på Black Friday forstærker denne frygt ved at bruge ord som “kun i dag”, “begrænset antal” og “sidste chance”, hvilket skaber et kunstigt pres, hvor vi føler, at vi skal handle hurtigt for ikke at miste muligheden.
FOMO udløser en impulsiv reaktion, hvor vores rationelle vurdering af, om vi egentlig har brug for varen, bliver sat ud af spil, og hvor følelsen af at kunne gå glip af en unik mulighed driver os til at foretage køb, vi måske ellers ville have undladt.
Det sociale aspekt spiller også ind; vi ser venner og bekendte dele deres fangster på sociale medier, hvilket kan forstærke oplevelsen af at være udenfor, hvis man ikke også deltager i tilbudsjagten. På den måde bliver frygten for at gå glip af noget en stærk psykologisk motor bag det overforbrug, som Black Friday ofte medfører.
Dopamin og hjernens belønningscenter
Når vi shopper på Black Friday, spiller dopamin en central rolle i vores oplevelse. Dopamin er et signalstof i hjernen, der frigives, når vi forventer eller oplever noget, der føles belønnende. Allerede ved tanken om at gøre et godt kup aktiveres hjernens belønningscenter, hvilket kan give et kortvarigt “kick” og følelse af glæde.
Denne kemiske reaktion får os til at søge flere af de samme positive oplevelser, og derfor kan udsigten til store besparelser og eksklusive tilbud på Black Friday udløse et næsten euforisk rush.
Det er ikke nødvendigvis selve købet, men snarere forventningen om belønning, der driver os. Derfor ender mange forbrugere med at købe mere, end de egentlig har brug for – hjernens belønningssystem tager over og gør det svært at sige nej, selv når fornuften siger stop.
Sociale medier og gruppepres
Sociale medier spiller en enorm rolle i at forstærke gruppepres og skabe en følelse af, at man bør deltage i Black Friday-festen. Når venner, influencere og kendte profiler deler deres seneste kup eller “must have”-fund på Instagram, Facebook og TikTok, kan det føles, som om alle andre gør store handler – og at man selv går glip af noget, hvis man ikke er med.
Virale hashtags og delte tilbud bidrager til en stemning af kollektiv eufori, hvor det at købe nyt næsten bliver et socialt ritual.
Dette gruppepres kan gøre det svært at skelne mellem egne behov og de impulser, der opstår, når man ser andres købsvaner online. Sociale medier bliver dermed en katalysator for overforbrug, fordi vi sammenligner os med hinanden og ubevidst lader os trække med af strømmen.
Markedsføringens skjulte tricks
Bag Black Fridays blinkende tilbudsskilte gemmer der sig en række sofistikerede markedsføringstricks, som de færreste forbrugere opdager i øjeblikket. Virksomhederne benytter blandt andet knappehedsprincippet, hvor de fremhæver, at et tilbud kun gælder i en begrænset periode eller at der kun er få varer tilbage på lager.
Dette skaber en følelse af hastværk og presser os til at træffe hurtige beslutninger. Desuden anvendes “ankerpriser”, hvor den oprindelige pris bevidst sættes højt, så nedsættelsen fremstår langt mere attraktiv, end den reelt er.
Markedsføringen spiller også på vores sociale instinkter: Udtryk som “andre kigger også på dette produkt” eller “populært valg” får os til at tro, at vi går glip af noget, hvis vi ikke slår til. Tilsammen udnytter disse skjulte psykologiske mekanismer vores impulser og gør det langt sværere at modstå fristelsen til at købe mere, end vi egentlig havde planlagt.
Efterkøbsfortrydelse og buyer’s remorse
Når Black Friday er overstået, og de mange indkøb står pakket ud derhjemme, melder efterkøbsfortrydelsen sig ofte hos forbrugerne. Dette fænomen, også kendt som buyer’s remorse, opstår, når glæden ved det spontane køb hurtigt afløses af tvivl og måske endda skuffelse.
Forbrugerne begynder at stille spørgsmålstegn ved, om de virkelig havde brug for de ting, de lod sig friste til at købe, eller om de blot blev fanget af stemningen og de aggressive tilbud.
Særligt på Black Friday, hvor beslutninger ofte træffes hurtigt og under pres, er risikoen for at fortryde sit køb større.
Følelsen kan forstærkes af, at man ser kontoudtoget eller opdager, at varerene ikke lever op til forventningerne. Efterkøbsfortrydelse er altså et psykologisk fænomen, der ikke blot handler om økonomi, men også om identitet og selvkontrol – og det kan føre til både irritation over egne valg og en øget bevidsthed om, hvordan man fremover håndterer fristende tilbud.
Kan vi lære at modstå impulskøbene?
At modstå impulskøb på Black Friday kræver først og fremmest en bevidsthed om de psykologiske mekanismer, der er på spil, og en villighed til at ændre sine egne vaner. Heldigvis viser forskning, at selvom vi naturligt er tilbøjelige til at lade os rive med af de hurtige belønninger og det sociale pres, kan vi faktisk træne os selv til at blive mere modstandsdygtige over for fristelserne.
Et af de mest effektive værktøjer er at planlægge sit indkøb i forvejen: Ved at lave en konkret liste over, hvad man har brug for – og holde sig til den – kan man minimere risikoen for at lade sig lokke af spontane tilbud.
Derudover kan det hjælpe at sætte et fast budget og overveje større køb i 24 timer, før man slår til.
Nogle vælger endda at lade betalingskortet blive hjemme eller slette gemte kortoplysninger fra webshoppen for at gøre impulskøb mere besværlige.
Mindfulness-teknikker, hvor man stopper op og mærker efter, hvad der motiverer ønsket om at købe, kan også være et redskab til at bryde den automatiske reaktion på fristende tilbud.
Det handler i bund og grund om at skabe en mental afstand mellem impulsen og handlingen, så vi får mulighed for at overveje, om vi virkelig har brug for varen – eller om det blot er et øjebliks jagt på dopamin eller frygten for at gå glip af noget, der styrer os. Jo mere vi øver os i disse strategier, desto lettere bliver det at navigere gennem Black Fridays forbrugsstorm uden at fortryde sine køb bagefter.
